Blandt deltagerne er mennesker, der lever eller har erfaring med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed. De kommer blandt andet fra Sønderborg, Aalborg, Amager og Ishøj for at dyrke noget, de allerede kender, prøve nye aktiviteter og møde andre tilbud.
Bag dagen står en ambition om at åbne flere muligheder på tværs af socialidrætten. De tre organisationer arbejder med forskellige målgrupper og aktiviteter forskellige steder i landet. Ved at samle tilbuddene på dagen kan deltagerne få øje på muligheder, de måske ikke tidligere er stødt på.
Program og mulighed for pressedækning
Kl. 10.30–11.00:
Tjek ind
Kl. 11.00–11.30:
Fælles velkomst og opvarmning. Thomas Bach åbner dagen.
Kl. 11.30–12.15:
Første aktivitetsrunde
Aktiviteterne fortsætter i flere runder frem til den fælles afslutning kl. 16.00–16.15.
Bedste tidspunkt for pressedækning er kl. 11.00–12.15.
Her er der mulighed for at dække åbningen og efterfølgende følge deltagerne i den første aktivitetsrunde.
Der er mulighed for billeder og video samt interviews med deltagere fra forskellige dele af landet og repræsentanter fra de tre organisationer.
Tid og sted
Tirsdag den 22. september 2026 Hafniahallen Julius Andersens Vej 6 2450 København
Program kl. 10.30–16.15 Fælles åbning kl. 11.00
