Vester Sottrup har sin egen karakter og kvaliteter, som vi nu får mulighed for at fremhæve og styrke. Med bystrategien får vi et konkret værktøj til at skabe lokal udvikling med afsæt i borgernes input og byens særlige identitet, siger Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, By- og Boligudvalget.
Kom med input til den nye bystrategi
Strategien bliver udarbejdet i tæt dialog med byens borgere, erhvervsliv og foreninger, og bygger videre på erfaringer fra tidligere strategier i blandt andet Augustenborg, Broager og Gråsten.Det er vigtigt, at byerne i Sønderborg Kommune ikke skal kunne det samme – men derimod det, de hver især er bedst til. Med strategien for Vester Sottrup skaber vi rammerne for en udvikling, der tager udgangspunkt i lokale styrker og fællesskaber, udtaler Kristian Beuschau, næstformand for Teknik-, By- og Boligudvalget.Der er afsat 0,5 mio. kr. til implementeringen af strategien, og yderligere 2 mio. kr. årligt til realisering af initiativer, der understøtter strategiens formål.
